Her finder du hækleopskriften på de fineste, simple, nemme påskeæg – perfekt til begyndere!
Materialer og udstyr
Størrelse
De færdige påskeæg bliver ca. 5,5 cm høje efter de specifikke anvisninger i denne opskrift – men du kan nemt tilpasse opskriften og lave den størrelse påskeæg du ønsker (vejledning til at ændre størrelsen er oplyst løbende)
Garn
For at hækle påskeæggene skal du udelukkende bruge bomuld 8/8. Du kan bruge det mærke du foretrækker, men jeg har brugt Cotton 8/8 fra Hjertegarn.
Du kan bruge den eller de farver du ønsker, der skal bruges ca. 3-4 g, men det varierer alt efter størrelsen på det æg du har inden i.
TIP: Du kan i princippet bruge samme fremgangsmåde med alt garn med den hæklenål der passer til.
Derudover skal du bruge
– Et styropor-/flamingo-æg – den jeg bruger her er 4,8 cm høj
TIP: Du kan også bruge plastik æg el.lign. og også i andre størrelser.
Jeg fraråder bamsefyld, da påskeæggene nemt kommer til at blive ujævne eller ligne en kugle i stedet.
Hæklenål
Str 3,0 mm
Hvis du er vant til at bruge en anden størrelse hæklenål kan du sagtens gøre dette, men garnmængde og størrelse kan variere. Jeg bruger en relativt lille nål ift. garnet, for at få tættere masker, så der ikke kommer huller. Tjek evt hæklefasthed.
Hæklefasthed
10 cm = 17 masker (fastmasker i bml)
Hvis du har brug for flere masker på 10 cm, så skift til en mindre hæklenål. Hvis du har brug for færre masker på 10 cm, så skift til en større hæklenål.
Masker og forkortelser
- fm: Fastmaske
- km: Kædemaske
- lm: Luftmaske
- bml: Bagerste maskeled (det maskeled der vender væk fra en selv/på vrangsiden)
- fml: Forreste maskeled (det maskeled der vende ind mod dig selv/på retsiden)
- … x?: Det der står mellem stjernerne (*) gentages det antal gange der er angivet af spørgsmålstegnet
- Omg: Omgang
- Rk: Række
- m: Maske
- (x): Tallet i parentesen angiver hvor mange masker der skal være efter endt omg/rk
Jeg gør opmærksom på at størrelse, garnmængde osv. bør ses som vejledende, da vi alle hækler forskelligt og med forskellig hæklefasthed.
Min hæklefasthed er middel til løs.


-
Cotton 8/8, dæmpet turkis, 50 g, nr. 511418,50 kr.
Du sparer -
Cotton 8/8, karry, 50 g, nr. 104018,50 kr.
Du sparer -
Cotton 8/8, gul, 50 g, nr. 32418,50 kr.
Du sparer -
Æg, styropor, 4,8 cm, hvid, 10 stk18,00 kr.
Du sparer -
Cotton 8/8, fuchsia, 50 g, nr. 465718,50 kr.
Du sparer -
Cotton 8/8, babyblå, 50 g, nr. 60318,50 kr.
Du sparer
Opskrift
Påskeægget er hæklet i én del – en ‘firkant’ som syes omkring et æg. Denne hækleopskrift er lavet som en billed-vejledning med den generelle metode, med et styropor æg på 4,8 cm som eksempel.
Der hækles frem og tilbage i rækker, mellem hver række skal der vendes med 1 lm, som skal springes over, når man vender og hækler den anden vej.
Start med en lm-kæde – lm-kædens længde afhænger af størrelsen på det æg du kommer indeni.
Bemærk at ALT hækles i bagerste maskeled (BML)

Lav en lm-kæde som er lang nok til at nå fra bund til top af ægget, uden at blive trukket ud, som vist på billedet.
Eksempel: For et æg på 4,8 cm passer det med 12 lm med Cotton 8/8 på nål 3,0 mm for mig.

Rk 1: spring over første lm, 1 km i første maske, fm hele vejen hen, 1 km i sidste maske.
Lav 1 lm til at vende med, vend arbejdet og spring denne lm over.
Eksempel: Rk 1: Spring over første lm, 1 km, 9 fm, 1 km (11)

Alle rækker: 1 km i første maske i BML, fm hele vejen hen i BML, 1 km i sidste maske i BML. Vend med 1 lm mellem hver række.
Fortsæt indtil stykket kan nå omkring ægget – det er ok hvis det skal strækkes lidt. Du skal slutte med et lige antal rækker.
Eksempel: Rk 2-16: 1 km i BML, 9 fm i BML, 1 km i BML (11) = 15 rækker (eller indtil det når omkring ægget)
Vend med 1 lm mellem hver række.

Afslut ved at lave en lm, klip garnet og lad gerne enden være omkring 20-30 cm, så der er nok til at sy den sammen og lave snor til ophæng. Læg stykket op så enden fra afslutningen er øverst til højre, og starten er nederst til venstre, com på billedet.

Læg nu ægget på dit hæklede stykke

Sy nu de to sider sammen med enden fra da du afsluttede. Jeg syer dem sammen ved at trække nålen igennem en maske på hver side, som ligger lige overfor hinanden.
Fortsæt på denne måde hele vejen hen

Når du kommer hen til enden, bind så to knuder med den anden ende fra starten.

Brug nu den længste ende til at sy under én tråd ved hver anden række hele vejen rundt – det svarer til at der skal stikkes under den tråd der er markeret med en rød prik hele vejen rundt.

Når du har syet hele vejen rundt skulle det gerne se sådan ud.

Stram nu til, og bind to knuder på enderne.

træk den ene ende under samlingen og over på den anden side af det lille hul i midten.

Så skulle det gerne se sådan ud, når de to tråde ‘hænger’ overfor hinanden.

Bind nu to knuder i midten – ved at lave de sidste to trin, kommer disse knuder til at ligge pænt i midten.

Bind nu en knude på de ender, så det danner en snor til ophæng.

Luk nu hullet i bunden på samme måde, ved at sy under en tråd hele vejen rundt.

Det skulle gerne se sådan ud, når du er kommet hele vejen rundt.

Stram til og bind to knuder.

Gem til sidst enderne væk ved at trække dem ind i ægget lige ved siden af knuden, og ud et tilfældigt sted på siden, og klip enden af.

Dit påskeæg er nu færdigt!
Du har nu lavet et fint påskeæg, der kan pynte på en gren el.lign.!
Hvis du ønsker at printe opskriften, kan du downloade den som pdf her:



-
Cotton 8/8, petroleum, 50 g, nr. 802918,50 kr.
Du sparer -
Cotton 8/8, støvet grøn, 50 g, nr. 580618,50 kr.
Du sparer -
Cotton 8/8, dæmpet turkis, 50 g, nr. 511418,50 kr.
Du sparer -
Cotton 8/8, jeansblå, 50 g, nr. 402018,50 kr.
Du sparer -
Cotton 8/8, vinrød, 50 g, nr. 194018,50 kr.
Du sparer -
Cotton 8/8, kraftig orange, 50 g, nr. 145418,50 kr.
Du sparer -
Cotton 8/8, grå, 50 g, nr. 136118,50 kr.
Du sparer -
Cotton 8/8, kanel, 50 g, nr. 114218,50 kr.
Du sparer -
Cotton 8/8, karry, 50 g, nr. 104018,50 kr.
Du sparer
-
Æg, styropor, 4,8 cm, hvid, 10 stk18,00 kr.
Du sparer -
Æg, styropor, 7 cm, hvid, 5 stk24,00 kr.
Du sparer -
Æg, styropor, 6 cm, hvid, 5 stk17,00 kr.
Du sparer -
Æg, styropor, 6 cm, hvid, 1 stk5,00 kr.
Du sparer -
Æg, styropor, H: 3,5+4,8 cm, hvid, 10 stk24,00 kr.
Du sparer -
Æg, styropor, 3,7 cm, hvid, 5 stk10,00 kr.
Du sparer -
Æg, styropor, 7 cm, hvid, 1 stk6,00 kr.
Du sparer
