Når man begynder at udforske garnverdenen, opdager man hurtigt, at garn ikke kun findes i naturfibre som uld og bomuld. En stor del af det garn, du finder i dag, er nemlig kunstigt fremstillet – altså syntetisk garn, typisk akryl eller polyester.
Men hvad betyder det egentlig? Og hvornår giver det mening at vælge syntetisk garn til dine hækleprojekter?
I dette indlæg guider jeg dig gennem hvad akryl og polyester er lavet af, deres egenskaber, fordele og ulemper, og hvad de især egner sig godt til. Målet er, at du bagefter føler dig mere tryg ved at vælge det rigtige garn til dit projekt.
Hvad er kunstigt fremstillet garn?
Kunstigt fremstillet garn – også kaldet syntetisk garn – bliver produceret af menneskeskabte fibre. De mest almindelige typer i hækling er akryl eller polyester – men du kan også støde på andre typer polyamid (nylon) eller polyakryl.
Fibrene fremstilles ved, at råmaterialer (typisk fra olieprodukter) smeltes og formes til meget tynde tråde, som derefter spindes til garn.
Selvom garnet ikke er naturligt, har det nogle egenskaber og fordele, som gør det til et populært valg til nogle projekter.
Fordele og ulemper
Da der er lidt forskel på akryl og polyester har jeg delt denne sektion ind i to, der har fokus på dem hver især.
Fordele ved akrylgarn
- Ofte prisvenligt
- Findes i mange farver og varianter
- Man kan lave ‘specialgarn’
- Ofte nemt at vaske
- Kradser sjældent
Ulemper ved akrylgarn
- Mindre åndbart end naturfibre
- Kan føles lidt “plastisk”
- Ikke lige så temperaturregulerende som uld
- Kan blive statisk
Akrylgarn er især oplagt til projekter, hvor holdbarhed og nem vedligeholdelse er vigtig. Der kan også være andre omstændigheder, der gør akrylgarn til et godt valg – har man eksempelvis uld-allergi, eller synes man at uld klør, så kan man i stedet bruge akrylgarn der minder mere om uld, end f.eks. bomuldsgarn. Dermed kan man få et uld-lignende udtryk, uden at bruge rigtig uld.
Fordele ved polyestergarn
- Meget holdbart
- Bevarer farven flot
- Man kan lave ‘specialgarn’
- Tørrer hurtigt
- Tåler ofte vask og brug rigtig godt
- Holder formen over tid
Ulemper ved polyestergarn
- Mindre åndbart end naturfibre
- Kan føles glattere at arbejde med
- Ikke så varmt som uld
Ligesom akrylgarn er polyester ofte oplagt som alternativ til uld eller bomuld, hvis man ønsker et slidstærkt resultat, som er nemmere at vedligeholde og vaske. Der findes også meget specialgarn og effektgarn som er lavet af polyester. Med polyester kan man nemlig lave fx glimmer-garn eller garn med en helt anden udformning end man kan opnå med naturfibre.
Se vores store udvalg af polyestergarn HER.
Hvad er syntetisk garn særligt godt til?
I princippet er syntetisk garn godt til det meste – alt fra sweatre og tæpper til bamser og legetøj. Der er stor forskel på hvordan syntetisk garn ser ud, føles osv, og det er derfor forskelligt for de enkelte garner hvad de er særligt gode til.
Man skal også huske at tænke over hvad man gerne vil med resultatet. Hvis man gerne vil lave en sweater, kan det være en god ide at tage et kig på fordele og ulemper ved både syntetisk garn og uldgarn. Alt efter hvad man gerne vil have resultatet skal kunne, så er det forskelligt om syntetisk garn eller naturfibre er det bedste valg.
Herunder har vi fremhævet nogle af de typer garn vi sælger hos niah.dk, og beskrevet hvad de hver især er gode til.

Soft Sensation
76% akryl, 24% polyester
Dette garn er et meget populært alternativ til mohair og lignende garner, da det er meget billigere, men besidder mange af de samme kvaliteter. Hvis man er sart overfor uld og synes det klør, så er Soft Sensation et virkelig godt alternativ da det kan føles blødere, men giver samme udtryk i som mohair i det færdige resultat.
Dette især godt som følgetråd til en sweater, eller bare hvis man gerne vil have et mere ‘fluffy’ look. Hvis garnet bruges alene, giver det et lækkert og meget let resultat.
Find garnet her!

Chenille 6
100% polyester
Dette garn er et populært valg til bamser, især hvis man ønsker at lave store, meget bløde bamser.
Garnet er utroligt blødt, og uanset om det bruges det bamser, sweaters eller noget andet, så er man sikret et meget blødt resultat! Garnet er tykt, og det gør at man hurtigt ser fremskridt i sit projekt.
Garnet vil jeg ikke anbefale til begyndere, af den årsag at det er ‘fluffy’, og det kan derfor være svært at se maskerne.
Find garnet her!

Glitter Deluxe
100% polyester
Dette garn kan tilføje glitter til ethvert projekt!
Dette garn er populært som følgetråd, når man ønsker at tilføje lidt glitter til sit projekt – uanset om det er en sweater, julepynt, bamser eller noget helt andet.
Garnet skal hækles sammen med en anden tråd, da det er ca. lige så tyndt som en sytråd.
Er man begynder, kan det føles svært at hækle med mere end én tråd, men hvis man har mod på det, kan man sagtens kaste sig ud i at tilføje Glitter Deluxe til sit projekt!
Find garnet her!

REcycled Acrylic
85% genanvendt akryl, 15% genanvendt polyester
Dette garn er fremstillet af 100% genanvendte materialer, og er godt til mange forskellige projekter. Det kan både anvendes til sweaters, tæpper, puder, tasker, bamser osv!
Garnet har et lidt mere rustikt udtryk end meget andet garn, så hvis man kan lide det, så kan dette garn være et godt valg for dig.
Garnet er også begyndervenligt, da det er nemt at arbejde med, og relativt tykt, så det er nemt at se maskerne.
Find garnet her!

No 1 Tweed
97% akryl, 3% viskose
Dette garn består primært af akryl, men indeholder en lille smule viskose – det er viskosen der giver tweed-effekten, med de små stumper i andre farver.
Hvis man er sart overfor uld, enten pga. allergi eller fordi man synes det kradser, så er dette garn er et godt alternativ, da opbygningen, looket og følelsen af garnet minder meget om uld.
Det gør garnet til et godt valg til især sweaters, huer, vanter og andet der skal holde dig varm på kolde dage.
Find garnet her!

Lurex Glimmergarn
100% polyester
Dette garn er godt hvis du ønsker at tilføje glimmer til dine projekter. Dette garn er tykt nok til at kunne hækles alene, og det er derfor et oplagt valg hvis du vil lave et projekt som er 100% glimmer, eller hvis du eksempelvis vil lave striber eller andre mønstre med glimmer.
Garnet kan bruges til alt fra sweaters til bamser og julepynt.
Garnet er ikke det mest begyndervenligt, da det kan være svært at se maskerne pga. den måde garnet er fremstillet i kombination med glimmer-effekten.
Find garnet her!
Som du kan se ovenfor, så er det vidt forskelligt hvad de forskellige garner er gode til, alt efter deres udtryk og andre kvaliteter. Overordnet set er at syntetisk garn et godt valg hvis du:
- Ønsker et budgetvenligt garn
- Hækler projekter der skal vaskes ofte
- Ønsker en special-effekt som ikke kan opnås med naturlige fibre
- Ønsker slidstærke fibre
Til gengæld kan naturfibre som bomuld og uld være bedre valg hvis du:
- Prioriterer åndbarhed
- Ønsker naturlig temperaturregulering
- Foretrækker naturmaterialer
Blandingsgarn
Der findes også et stort udvalg af blandingsgarn, som kombinerer de bedste egenskaber fra de forskellige fibre. Jeg har allerede fremhævet et par stykker som blander syntetiske fibre – fx Soft Sensation og REcycled Acrylic, som begge indeholder både polyester og akryl.
Men der findes også en masse garn, som kombinerer naturfibre og syntetiske fibre.
Det kunne eksempelvis være Cosy, som indeholder 60% bomuld og 40% akryl. Dette garn har et udtryk som minder om uld, så hvis man foretrækker naturfibre, men ikke kan lide uld, så kan dette garn være et godt kompromis. Her får man en høj del af naturfibre idet der er stor andel bomuld i garnet, og akrylen giver garnet et mere uld-lignende udtryk, som er svært at opnå med ren bomuld.
Find Cosy garnet her!
Opsummering
Alle fibertyper har både fordele og ulemper, og syntetiske fibre er ingen undtagelse. Når du vælger garn til dit projekt, vil jeg derfor altid anbefale at du vurderer hvilke kvaliteter du gerne vil have, det færdige resultat besidder.
Hvis du eksempelvis foretrækker et mere budgetvenligt garn som er nemmere at vaske over naturlig åndbarhed, så kan syntetiske fibre være det rigtige valg for dig – men hvis det er vigtigt for dig at garnet er fremstillet af naturfibre, så skal du selvfølgelig ikke vælge syntetiske fibre.
Vi er alle forskellige og har forskellige prioriteter når vi vælger garn, så vælg det garn du selv synes der passer bedst til dig og dit projekt – der er ikke noget ‘rigtigt’ og ‘forkert’.
God fornøjelse med dit næste projekt!
-
Soft Sensation, 25 g, mørkeblå, nr. 89016,50 kr.
Du sparer -
Soft Sensation, 25 g, lysebrun, nr. 79216,50 kr.
Du sparer -
Soft Sensation, 25 g, beige, nr. 79116,50 kr.
Du sparer -
Soft Sensation, 25 g, mørk rosa, nr. 73016,50 kr.
Du sparer -
Soft Sensation, 25 g, rosa, nr. 71016,50 kr.
Du sparer -
Soft Sensation, 25 g, karry, nr. 52016,50 kr.
Du sparer
-
Lurex glimmergarn, beige, 25 g, nr. 2036,00 kr.
Du sparer -
Lurex glimmergarn, sort guld, 25 g, nr. 1636,00 kr.
Du sparer -
Lurex glimmergarn, bronze, 25 g, nr. 1536,00 kr.
Du sparer -
Lurex glimmergarn, kobber, 25 g, nr. 1436,00 kr.
Du sparer -
Lurex glimmergarn, hot pink, 25 g, nr. 1136,00 kr.
Du sparer -
Lurex glimmergarn, rosa, 25 g, nr. 936,00 kr.
Du sparer
-
Chenille 6, rød, 100 g, nr. 4359,00 kr.
Du sparer -
Chenille 6, orange, 100 g, nr. 4159,00 kr.
Du sparer -
Chenille 6, grå, 100 g, nr. 259,00 kr.
Du sparer -
Chenille 6, mørkeblå, 100 g, nr. 89059,00 kr.
Du sparer -
Chenille 6, lysebrun, 100 g, nr. 79259,00 kr.
Du sparer -
Chenille 6, beige, 100 g, nr. 79159,00 kr.
Du sparer
-
No. 1 Tweed, Karry, 50 g, nr. 69019,00 kr.
Du sparer -
No. 1 Tweed, Støvet rosa, 50 g, nr. 68519,00 kr.
Du sparer -
No. 1 Tweed, Jeansblå, 50 g, nr. 67019,00 kr.
Du sparer -
No. 1 Tweed, Støvet grøn, 50 g, nr. 66519,00 kr.
Du sparer -
No. 1 Tweed, Blå, 50 g, nr. 66319,00 kr.
Du sparer -
No. 1 Tweed, Rød, 50 g, nr. 64319,00 kr.
Du sparer


