Nemt hæklet græskar

Her finder du opskriften på et nemt, hæklet græskar, som nu også nemt kan tilpasse i størrelsen, så du får lige præcis det græskar du gerne vil have!

Garn

Jeg har brugt Cotton 8/8 fra Hjertegarn (se også garnet længere nede på siden), men du kan bruge lige præcis det garn du har lyst til, og den hæklenål der passer til.

Til det grønne græskar har jeg brugt ca. 20 g Cotton 8/8.

På billederne har jeg brugt følgende farver:
Den grønne: Army grøn, nr. 7150
Den lilla: Lilla, nr. 3817
Den hvide: Råhvid, nr. 2010

Hæklenål

Jeg har brugt hæklenål 4,0 mm til Cotton 8/8

Hvis du har valgt noget andet garn, skal du bruge den hæklenål der passer til garnet.

Derudover skal du bruge

Masker og forkortelser

  • lm: Luftmaske
  • fm: Fastmaske
  • hstm: Halvstangmaske
  • rk: Række
  • m: Maske
  • (x): Tallet i parentesen angiver hvor mange masker der skal være efter endt række

Hækleopskrift

Find hækleopskriften i skrevet version under videoen.

Du kan lave græskarret den størrelse du har lyst til – herunder tager jeg udgangspunkt i det grønne græskar på billederne. Jeg forklarer også i videoen hvordan du nemt kan tilpasse størrelsen af græskarret.

  • Start med 20 lm (eller det antal der passer til den ønskede størrelse, her er den ca. 10-11 cm lang for denne størrelse – jo længere lm-kæde, jo større græskar)
  • Rk 1: spring over første lm, lav 1 hstm i hver lm hele vejen hen (19)
    Lav 1 lm, vend, spring lm over.
  • Rk 2-20: Lav hstm i bagerste maskeled hele vejen hen (19) (eller indtil den er dobbelt så lang som den er høj. Her er den ca 10×20 cm for denne størrelse)
  • Lav 1 lm, fold start-siden op så den ligger langs den sidste række, vend arbejdet så du er klar til at hækle den anden vej.
  • Samling til rør: Lav nu fm hele vejen hen, hvor du både hækler igennem maskerne fra sidste række, og luftmaskerne fra start (19)
  • Afslut ved at lave en luftmaske, klip garnet og træk enden helt igennem.
  • Nu skulle du gerne have et rør. Først skal vi lukke hullet i den ene ende. Her har jeg brugt enden af garnet og trukket det op og ned ca. ud for hver række, helt ude ved kanten, Når dette er gjort kan man stramme til, og binde nogle knuder, så hullet er helt lukket.
  • Vend derefter retsiden ud, så der hvor du hæklede enderne sammen med fastmasker ligger på indersiden.
  • Kom fyld i.
  • Nu skal den anden side af røret lukkes – til dette klippes et langt stykke garn, jeg klipper et stykke som er knap 1 meter. Træk først denne op og ned hele vejen rundt langs kanten, ligesom du gjorde i den anden side, stram til så hullet lukkes og bind et par knuder. Her har jeg sørget får at den ende med nålen på er lang, og den anden ende er relativt kort.
  • Brug nu den lange ende af garnet til at sy riller i græskarret, dette gøres således: Stik nålen igennem midten af græskarret fra toppen til bunden, og stram godt til så der dannes en fordybning. Gentag processen med at stikke nålen igennem midten af græskarret, altid ved at stikke ind i toppen og ud i bunden, så snoren ligger rundt om kanten på græskarret, og stram til, så der dannes en rille der hvor snoren ligger. Du kan lave det antal riller du har lyst til, jeg laver 6 riller i alt. Ved den sidste rille afslutter jeg ved at binde et par knuder med den korte ende.
  • Gem derefter begge ender væk inde i græskarret.
  • Lim til sidst en lille pind fast i fordybningen på toppen af græskarret.

Dit græskar er nu færdigt!

Herunder kan du downloade hækleopskriften som pdf-fil:

HUSK at selvom opskriften er gratis, så er det ikke tilladt at dele filen med andre – send dem i stedet et link til opskriften her på siden, hvis du vil dele opskriften med en anden. Tak!

Nemt hæklet græskar – gratis hækleopskrift med video-guide

Et hæklet græskar er en hyggelig måde at skabe hjemmelavet efterårspynt på, og med denne gratis hækleopskrift kan du nemt lave dine egne dekorative græskar. Designet er enkelt, stilrent og hurtigt at hækle, hvilket gør det til et oplagt projekt for både begyndere og erfarne hæklere. De hæklede græskar passer perfekt til efterårsdekorationer, Halloween, bordpynt eller som en hyggelig detalje i hjemmet gennem hele efterårssæsonen.

Opskriften er udviklet med fokus på få teknikker og et flot resultat. Græskaret hækles i et enkelt stykke og formes efterfølgende, så det får sit karakteristiske runde udseende med flotte segmenter. Det gør projektet både overskueligt og tilfredsstillende at arbejde med, samtidig med at det giver et professionelt udtryk.

For at gøre opskriften så nem som muligt at følge, er der også en komplet video-guide tilgængelig. Her bliver alle trin vist grundigt fra start til slut, så du kan følge med i dit eget tempo. Videoen er især en stor hjælp for begyndere, der ønsker ekstra vejledning, men også erfarne hæklere kan have glæde af de praktiske tips undervejs.

Hæklede græskar er populære, fordi de kan bruges år efter år uden at miste deres flotte udseende. I modsætning til rigtige græskar holder de sig pæne hele sæsonen og kan nemt opbevares til næste efterår. Du kan hækle dem i klassiske orange nuancer eller eksperimentere med naturfarver, grønne toner, beige eller rustikke jordfarver for at skabe et personligt udtryk, der passer til din boligindretning.

Denne gratis hækleopskrift er også perfekt som restegarnsprojekt, da græskaret kun kræver en begrænset mængde garn. Hækl flere græskar i forskellige størrelser og farver, og skab en smuk efterårsdekoration til spisebordet, vindueskarmen eller entréen.

Hvis du elsker gratis hækleopskrifter med detaljerede vejledninger og video-guides, er dette nemme hæklede græskar et oplagt projekt. Det kombinerer kreativ hygge, enkel udførelse og et flot resultat, som kan pynte i hjemmet hele efteråret.

Related Post