Hæklet julekringle
Her finder du hækleopskriften på en nem og flot julekringle, der kan bruges som ophæng på juletræet eller en gren, eller som legetøj i legekøkkenet!
Materialer og udstyr
Garn
– Bomuld 8/4 i den farve du ønsker, jeg har brugt Lammy Cotton 8/4 i farven karamelbrun, nr. 116 – find den HER.
– Lidt hvidt garn, også bomuld 8/4, jeg har brugt Lammy Cotton 8/4 i farven råhvid, nr. 844 – find den HER.
– Jeg har både lavet julekringlen med og uden glimmertråd. Hvis du ønsker at hækle med glimmertråd kan du sagtens det, jeg har brugt Sulky Sliver Glimmertråd i guld – fin den HER.
Hæklenål
Jeg har brugt str 2,0 mm – Find den HER.
Hvis du er vandt til at bruge en anden nål til bomuld 8/4 kan du sagtens gøre dette. Hvis du hækler stramt eller er nybegynder, anbefaler jeg at du bruger nål 2,5 mm.
Derudover skal du bruge
– 1 stk chenille/piberenser, længde: 30 cm, 15 mm tyk (du kan også bruge 2 stk som er 6 mm tyk/almindelig tynd en i stedet) – find dem HER.
– Nål og saks
Masker og forkortelser
– fm: Fastmaske
– mr: Magisk ring
– omg: Omgang
– (x): Tallet i parentesen indikerer hvor mange masker du skal have efter endt omg
VIDEO
Denne opskrift er også lavet som video-guide, hvor du kan følge fremgangsmåden fra start til slut. Denne video finder du lidt længere nede på siden, lige under den skrevet version af opskriften.
Hækleopskrift
Start med en magisk ring i farven karamel brun.
- Omg 1: 7 fm i mr (7)
- Omg 2-66: fm hele vejen rundt (7) = 65 omgange (eller indtil den er ca. 26 cm lang)
Fold ca. 4 cm af piberenseren ind i den ene ende, så den har samme længe, som det stykke du har hæklet. Indsæt nu piberenseren i ‘pølsen’ du har hæklet (se evt videoen længere nede for tips).
Form den som en kringle ved at vippe begge ender ind mod midten til de krydser hinanden, og kan forbindes til den nederste del af kringlen, så den klassiske kringle-form opstår. Sy den sammen på de tre punkter hvor de krydser, så den holder formen.
Til sidst bruges hvidt eller råhvidt garn til at sy små prikker/streger på kringlen.
Hvis du har lyst, kan du sætte en snor i kringlen, så den kan hænges op.
Nu er din julekringle færdig!
Opskriften kan downloades som pdf her:
VIDEO
Herunder finder du videoen hvor fremgangsmåden er vist fra start til slut!