Hæklede ‘vat’-rondeller
Lav dine egne nemme og hurtige rondeller, som er genanvendelige og mere miljøvenlige end de klassiske vat-rondeller.
Garn: bomuld 8/4 (brug evt. økologisk garn)
Nål: str. 3,5
Der hækles med dobbeltgarn.
Opskrift:
- Omg 1: Start med en mr. 3 lm (tæller som først stgm), 11 stgm i mr, km i første stgm (tredje lm fra start) (12)
- Omg 2: 3 lm (tæller som første stgm i runden), stgm i samme m som km fra forrige runde, 2 stgm i hver m resten af runden, km i første stgm (tredje lm fra start) (24)
- Omg 3: *stgm i næste m, 1 lm, stgm i samme m, km i næste m* gentag fra * til * i alt 12 gange.
Du skulle nu gerne have 12 ‘buler’ rundt langs kanten. Hæft enderne godt, og din miljøvenlige rondel er færdig!
Læg den evt. i blød i eddikevand i ca. et døgn inden brug og vask dem efterfølgende. Det gør sugeevnen bedre og gør at garnet holder farven bedre.


I videoen herunder viser og fortæller jeg hvordan man gør:

