Hæklede ‘vat’-rondeller
Her finder du hækleopskriften til hvordan du kan lave dine egne nemme og hurtige rondeller, som er genanvendelige og mere miljøvenlige end de klassiske vat-rondeller. Opskriften er både skrevet og lavet som video-guide!
Garn:
Bomuld 8/4 – du kan fx bruge:
Lammy Cotton 8/4
Oeko-tex bomuld 8/4
Infinity Hearts Rose 8/4
Hæklenål
Str. 3,5 mm
Masker du skal kunne
– mr: Magisk ring
– lm: Luftmaske
– km: Kædemaske
– stgm: Stangmaske
Hækleopskrift
Der hækles med dobbeltgarn.
- Omg 1: Start med en mr. Lav 3 lm (tæller som først stgm), lav nu 11 stgm i mr, afslut omgangen med en km i første stgm (tredje lm fra start) (12)
- Omg 2: Lav 3 lm (tæller som første stgm i runden), lav 1 stgm i samme m som km fra forrige runde, lav 2 stgm i hver m resten af omgangen, afslut omgangen med en km i første stgm (tredje lm fra start) (24)
- Omg 3: *1 stgm i næste m, 1 lm, 1 stgm i samme m, 1 km i næste m* gentag fra * til * i alt 12 gange.
Du skulle nu gerne have 12 ‘buler’ rundt langs kanten. Hæft enderne godt, og din miljøvenlige rondel er færdig!
Læg den evt. i blød i eddikevand i ca. et døgn inden brug og vask dem efterfølgende. Det gør sugeevnen bedre og gør at garnet holder farven bedre.
I videoen herunder viser og fortæller jeg hvordan man laver ‘vat’-rondellerne fra start til slut:
Lammy Cotton 8/4
8/4 kvalitet i ren bomuld. De mange smukke farver er perfekte at lege med.
Vask 60 grader.
Vægt/længde: 50 g = ca 175 m
Anbefalede pinde: 2.5 -3.5 mm
Strikkefasthed: 10 x 10 cm = 28 m x 32 p