Hvis du hækler – eller er ved at lære det – er der stor sandsynlighed for, at du allerede er stødt på bomuld 8/4. Det er nemlig en af de mest brugte garntyper blandt hæklere, og med god grund.
Bomuld 8/4 er alsidigt, behageligt at arbejde med og perfekt til mange forskellige projekter – men det er især kendt som et favoritvalg til hæklede bamser og figurer – også kaldet amigurumi.
I dette indlæg kigger vi nærmere på, hvad bomuld 8/4 er, hvad det egner sig bedst til, og hvorfor så mange hæklere elsker det.
Hvad betyder bomuld 8/4?
Navnet kan virke lidt mystisk i starten, men det er faktisk ret enkelt. 8 henviser til den individuelle tråds tykkelse (en klassisk fin bomuldskvalitet). 4 henviser til, at garnet består af fire tråde, der er tvundet sammen. Måske du også er stødt på bomuld 8/8 – det er samme tykkelse tråde garnet er lavet af, men her er der 8 tråde som er tvundet sammen. Bomuld 8/4 og 8/8 er altså standard garntykkelser, som du kan finde fra mange forskellige producenter. Hos niah.dk har vi både Lammy Cotton 8/4, Oeko-Tex bomuld 8/4, Cotton nr. 8 og Cotton 8/8.
Resultatet er et garn, som:
- Har en god balance mellem fasthed og blødhed
- Giver flotte, tydelige masker
- Er nemt at arbejde med – også for begyndere
Bomuld 8/4 er lavet af bomuldsfibre fra bomuldsplanten, som bliver renset, spundet og tvundet til garn. Bomuld kommer altså fra en plante – bomuldsplanten – som primært dyrkes i varme, tropiske og subtropiske egne. Blandt de største producenter i verden finder man Indien, Kina, USA, Pakistan og Brasilien, da disse lande har ideelle vækstbetingelser med rigeligt sol og en lang vækstsæson. I Europa er produktionen primært i Grækenland og Spanien.
Hvorfor er bomuld 8/4 så populært til hæklede bamser?
Bomuld 8/4 er næsten blevet en klassiker inden for amigurumi og hæklede figurer, og det skyldes flere ting:
- Maskerne står tydeligt og pænt
- Garnet holder formen godt
- Figurerne bliver faste og stabile
- Garnet fnuldrer ikke så let
- Det findes i mange farver
- Det gør det nemmere at opnå et flot resultat – også hvis man stadig er ved at lære teknikkerne.
Du kan finde et stort udvalg af bomuld 8/4 i mange farver i vores webshop på niah.dk.
Andre projekter, hvor bomuld 8/4 fungerer rigtig godt
Selvom mange forbinder det med bamser, er bomuld 8/4 faktisk et meget alsidigt garn.
Klude og karklude
Bomuld er perfekt til klude, fordi det:
- God sugeevne
- Tåler vask
- Holder faconen
Tøj og accessories
Bomuld 8/4 egner sig godt til:
- Sommertoppe
- Lettere bluser
- Babyprojekter
- Hårbånd og små accessories
Især til sommerprojekter er bomuld rigtig behageligt at have på.
Puder og tæpper
Bomuld 8/4 kan også bruges til:
- Tæpper
- Plaider
- Puder
Vær opmærksom på, at større projekter kan føles lidt tungere end med uld eller akryl – men især til mindre tæpper og boligprojekter fungerer det rigtig godt.
Fordele og ulemper ved bomuld 8/4
Fordele
- Naturfiber
- Slidstærkt
- Flotte masker
- Nem at arbejde med
- Tåler vask i maskine
- Allergivenligt
- Åndbart
- Perfekt til detaljer og småprojekter
Ulemper
- Har ikke elasticitet på samme måde som fx uld
- Kan føles lidt fast i hænderne ved store projekter
- Kan blive tungt i meget store projekter
Er bomuld 8/4 godt for begyndere?
Ja, bomuld 8/4 er et rigtig godt begynder-garn – men der er alligevel et men. Garnet er ikke så tykt, så selvom maskerne står tydeligt, så vil mange opleve at det er svært at starte med, fordi maskerne simpelthen er for små. Derfor kan man også med fordel overveje at starte med at hækle i bomuld 8/8 i stedet, da det er tykkere og det er dermed lidt nemmere at se hvad man laver.
Bomuld 8/4 eller 8/8 er populært blandt begyndere, fordi:
- Maskerne er nemme at se
- Garnet er stabilt
- Resultatet bliver pænt og jævnt
Det giver en god start på hækling og gør det lettere at lære teknikkerne.
Hvis du vil i gang, kan du finde et godt udvalg af begyndervenligt bomuldsgarn i vores webshop på niah.dk.
Kort opsummeret – hvornår skal du vælge bomuld 8/4?
Bomuld 8/4 er et rigtig godt valg, når du vil:
- Hækle bamser og figurer
- Lave klude og praktiske projekter
- Hækle let tøj eller accessories
- Lave puder og mindre tæpper
Det er et garn, som mange vender tilbage til igen og igen, fordi det simpelthen er pålideligt, alsidigt og rart at arbejde med.
Personligt er det også en af mine favoritter, som jeg har brugt rigtig meget gennem årene.
Jeg håber at dette indlæg gjorde dig klogere på bomuld 8/4 og bomuldsgarn generelt, så du føler dig mere tryg i dit valg af garn i fremtiden!
God hæklelyst!
-
Cotton nr. 8, lyng, 50 g, nr. 538016,50 kr.
Du sparer -
Cotton nr. 8, petroleum, 50 g, nr. 802916,50 kr.
Du sparer -
Cotton nr. 8, army grøn, 50 g, nr. 715016,50 kr.
Du sparer -
Cotton nr. 8, limegrøn, 50 g, nr. 710016,50 kr.
Du sparer -
Cotton nr. 8, lysegrøn, 50 g, nr. 709316,50 kr.
Du sparer -
Cotton nr. 8, mint, 50 g, nr. 703016,50 kr.
Du sparer
-
Bomuldsgarn 8/4, regnbue, 5x 20 g, oeko-tex69,00 kr.
Du sparer -
Bomuldsgarn 8/4, naturfarver, 5x 20 g, oeko-tex69,00 kr.
Du sparer -
Bomuldsgarn 8/4, blå/grøn harmoni, 5x 20 g, oeko-tex69,00 kr.
Du sparer -
Bomuldsgarn 8/4, lilla/pink harmoni, 5x 20 g, oeko-tex69,00 kr.
Du sparer -
Bomuldsgarn 8/4, pastelfarver, 5x 20 g, oeko-tex69,00 kr.
Du sparer -
Vare på tilbud
Bomuldsgarn 8/4, 30 ngl á 50 g, ass. farver, oeko-texDen oprindelige pris var: 510,00 kr..299,00 kr.Den aktuelle pris er: 299,00 kr..
Du sparer
-
Lammy cotton 8/4, kanel, 50 g, nr. 5524,00 kr.
Du sparer -
Lammy cotton 8/4, postkasserød, 50 g, nr. 4424,00 kr.
Du sparer -
Lammy cotton 8/4, multifarvet, grønne, brune og blå farver, 50 g, nr. 63427,00 kr.
Du sparer -
Lammy cotton 8/4, multifarvet, brune farver, 50 g, nr. 63327,00 kr.
Du sparer -
Lammy cotton 8/4, multifarvet, orange og brune farver, 50 g, nr. 63227,00 kr.
Du sparer -
Lammy cotton 8/4, multifarvet, lilla farver, 50 g, nr. 63127,00 kr.
Du sparer
-
Cotton 8/8, petroleum, 50 g, nr. 802918,50 kr.
Du sparer -
Cotton 8/8, støvet grøn, 50 g, nr. 580618,50 kr.
Du sparer -
Cotton 8/8, dæmpet turkis, 50 g, nr. 511418,50 kr.
Du sparer -
Cotton 8/8, jeansblå, 50 g, nr. 402018,50 kr.
Du sparer -
Cotton 8/8, vinrød, 50 g, nr. 194018,50 kr.
Du sparer -
Cotton 8/8, kraftig orange, 50 g, nr. 145418,50 kr.
Du sparer




