At hækle rundt – fastmasker
Når man hækler eksempelvis bamser eller lignende, så hækler man som regel rundt, og man bruger som regel fastmasker.
Når man hækler rundt tager man (ofte) udgangspunkt i tallet 6, og starter derfor med 6 fastmasker i en magisk ring. Herefter skal man hver runde udvide med 6 m, ved at lave 2 fastmasker i samme maske, seks gange på en omgang. Ved at gøre dette stiger antallet af enkelte fastmasker mellem hver udtagning med én for hver runde. Man starter altså med 0 fastmasker mellem udtagningerne, så 1 fastmaske mellem udtagningerne, så 2 fastmasker mellem udtagningerne, 3, 4 osv.
Opskrift:
- Omg 1: 6 fm i mr (6)
- Omg 2: 2 fm i hver m (12)
- Omg 3: *2 fm i samme m, 1 fm* x6 (18)
- Omg 4: *2 fm i samme m, 2 fm* x6 (24)
- Omg 5: *2 fm i samme m, 3 fm* x6 (30)
- Tallet markeret med fed stiger med én for hver omg, tallet i parentes stiger med 6 for hver omg.
I videoen her kan du se og høre hvordan man gør, og du kan også høre hvordan man undgår at ende med en sekskant.