Stor Hæklet Ballonhund
Her finder du en gratis hækleopskrift på en sød hæklet ballonhund. Opskriften er simpel og indeholder billedguide til samlingen, og man kan derfor godt være med som begynder. Den søde ballonhund kan eksempelvis bruges som pynt eller legetøj.
Materialer og udstyr
Garn
Ballonhunden er hæklet i bomuld 8/4, der skal bruges ca. 60 g, altså lidt over en nøgle. Du kan f.eks. bruge følgende:
– Cotton nr. 8
– Oeko-tex bomuld 8/4
– Lammy cotton 8/4
Hæklenål
2,0 mm
(eller den du normalt bruger til bomuld 8/4)
Derudover skal du bruge
– Bamsefyld (der skal bruges ca. 25 g – alt efter hvor hårdt man stopper den ud)
– Nål
– Saks
Masker du skal kunne
– fm: Fastmaske
– km: Kædemaske
– mr: Magisk ring
– 2 fm i samme m: Der laves 2 fm i den samme maske (fm-udtagning)
– 2 fm sm: 2 fm hækles sammen til én maske (fm-indtagning)
Hækleopskrift
Ballonhunden hækles som en lang ballon, med i alt 10 ‘buler’ på, som til sidst syes til en ballonhund. Man starter ved halen, og slutter ved snuden (der hvor knuden ville være på en rigtig ballon). Ballonhunden bliver ca. på størrelse med en rigtig ballonhund, ca. 20 cm høj og ca. 23 cm fra halespidsen til snuden.
- Omg 1: 6 fm i mr (6)
- Omg 2-6: fm omgangen ud (6) – svarende til 5 omgange (halespids)
- Omg 7: *2 fm i samme m* x6 (12)
- Omg 8: *1 fm, 2 fm i samme m* x6 (18)
- Omg 9: *2 fm, 2 fm i samme m* x6 (24)
- Omg 10: *3 fm, 2 fm i samme m* x6 (30)
- Omg 11-25: fm omgangen ud (30) – svarende til 15 omgange (halen)
- Omg 26: *3 fm, 2 fm sm* x6 (24)
- Omg 27: *2 fm, 2 fm sm* x6 (18)
Kom fyld i. - Omg 28: *1 fm, 2 fm sm* x6 (12)
- Omg 29: *2 fm sm* x6 (6)
- Omg 30: fm omgangen ud (6)
- Omg 31: *2 fm i samme m* x6 (12)
- Omg 32: *1 fm, 2 fm i samme m* x6 (18)
- Omg 33: *2 fm, 2 fm i samme m* x6 (24)
- Omg 34: *3 fm, 2 fm i samme m* x6 (30)
- Omg 35-51: fm omgangen ud (30) – svarende til 17 omgange (ben 1)
- Omg 52-60: gentag omg 26-34 (30)
- Omg 61-77: fm omgangen ud (30) – svarende til 17 omgange (ben 2)
- Omg 78-86: gentag omg 26-34 (30)
- Omg 87-106: fm omgangen ud (30) – svarende til 20 omgange (krop)
- Omg 107-115: gentag omg 26-34 (30)
- Omg 116-132: fm omgangen ud (30) – svarende til 17 omgange (ben 3)
- Omg 133-141: gentag omg 26-34 (30)
- Omg 142-158: fm omgangen ud (30) – svarende til 17 omgange (ben 4)
- Omg 159-167: gentag omg 26-34 (30)
- Omg 168-179: fm omgangen ud (30) – svarende til 12 omgange (hals)
- Omg 180-188: gentag omg 26-34 (30)
- Omg 189-203: fm omgangen ud (30) – svarende til 15 omgange (øre 1)
- Omg 204-212: gentag omg 26-34 (30)
- Omg 213-227: fm omgangen ud (30) – svarende til 15 omgange (øre 2)
- Omg 228-236: gentag omg 26-34 (30)
- Omg 237-249: fm omgangen ud (30) – svarende til 13 omgange (snude)
- Omg 250: *3 fm, 2 fm sm* x6 (24)
- Omg 251: *2 fm, 2 fm sm* x6 (18)
Kom fyld i. - Omg 252: *1 fm, 2 fm sm* x6 (12)
- Omg 253: *2 fm sm* x6 (6)
- Omg 254: fm omgangen ud (6)
- Omg 255: *2 fm i samme m* x6 (12)
- Omg 256: *1 fm, 2 fm i samme m* (18)
Bryd garnet, lav en usynlig afslutning og hæft enden. (Det gør ikke noget at der er hul i den den sidste ende hvor du afsluttede – der kommer en lukning af det lille hul i samlingen nedenfor)
Du skulle nu gerne have en del der ser ud som på billedet til højre.
Nu er du næsten færdig!
Du mangler kun at sy den om til en ballonhund!
1: Hvert led (der hvor den er tynd mellem bulerne) får en nummer som på billedet til højre, for at gøre denne del nemmere. Nr 1 er tættest på halen (der hvor du startede) og nr 9 er tættest på snuden (der hvor du sluttede).
2: Først samles det første sæt ben – til dette skal du finde led 1, 2 og 3 som på billedet til højre.
3: Fold nu del 1 og 3 ind mod hinanden, som på billedet til højre.
4: Sy nu led 1 og 3 sammen som på billedet til højre. Det skulle nu gerne se ud som på billedet.
5: Nu skal du bruge led 4, 5 og 6 som på billedet.
6: Fold nu led 4 og 6 ind mod hinanden, som på billedet.
7: Sy nu led 4 og 6 sammen som på billedet til højre. Det skulle nu gerne se ud som på billedet.
8: Nu er det ørene der mangler. Her skal du bruge led 7, 8 og 9 som på billedet.
9: Fold nu led 7 og 9 ind mod hinanden som på billedet.
10: Sy nu led 7 og 9 sammen, som på billedet til højre. Det skulle nu gerne ligne billedet.
11: Nu er det kun hullet i snuden der mangler. Dette skal syes til så det lukkes. Du kan evt binde en knude rundt om det tynde stykke på yderside, og så gemme enderne væk ved at hæfte dem.
12: Når hullet er lukket skulle det gerne se ud som på billedet.
Nu er din ballonhund færdig!
Herunder kan du downloade opskriften som pdf-fil, så den kan udskrives.
Husk, at selvom opskriften er gratis, så må filen ikke deles – del i stedet linket til denne side, hvis du kender andre der gerne vil hækle efter denne opskrift 🙂
-
Cotton nr. 8, lyng, 50 g, nr. 538017,50 kr.
Du sparer -
Cotton nr. 8, petroleum, 50 g, nr. 802917,50 kr.
Du sparer -
Cotton nr. 8, army grøn, 50 g, nr. 715017,50 kr.
Du sparer -
Cotton nr. 8, limegrøn, 50 g, nr. 710017,50 kr.
Du sparer -
Cotton nr. 8, lysegrøn, 50 g, nr. 709317,50 kr.
Du sparer -
Cotton nr. 8, mint, 50 g, nr. 703017,50 kr.
Du sparer -
Cotton nr. 8, mørk jeansblå, 50 g, nr. 697017,50 kr.
Du sparer -
Cotton nr. 8, blå, 50 g, nr. 650017,50 kr.
Du sparer -
Cotton nr. 8, turkis, 50 g, nr. 602917,50 kr.
Du sparer