Glad hjerte

Her finder du hækleopskriften på det sødeste, glade hjerte, som du kan hækle i alverdens skønne farver, og eksempelvis give i gave til en du holder af!

Denne blæksprutte er perfekt til at sælge på markeder o.lign. – og det må du meget gerne, og jeg vil blive rigtig glad hvis du vil henvise til hvor du har fundet opskriften, hvis nogen skulle spørge.

Garn
Du kan bruge det garn du foretrækker, men her har jeg brugt Chenille 6. Dem der ses på billederne er hæklet i farverne fuchsia, nr. 730 (den mørke) og sart rosa, nr. 713 (den lyse).
Der skal bruges ca. 45 g af dette garn.
KLIK HER for at se alt Chenille 6 garnet.

Jeg har også brugt en smule sort bomuld 8/4 til munden.

Derudover skal du bruge

  • Sikkerhedsøjne, 16 mm
  • Bamsefyld, ca. 50 g

Hæklenål
Jeg har brugt 6,0 mm til dette garn

Masker og forkortelser

  • fm: Fastmaske
  • km: Kædemaske
  • lm: Luftmaske
  • mr: Magisk ring
  • fm-udt: Fastmaske udtagning (2 fm i samme m)
  • fm-indt: Fastmaske indtagning (2 m hækles sammen til én fm)
  • *…* x?: Det der står mellem stjernerne (*) gentages det antal gange der er angivet af spørgsmålstegnet
  • Omg: Omgang
  • m: Maske
  • (x): Tallet i parentesen angiver hvor mange masker der skal være efter endt omg/rk

VIDEO

Denne hækleopskrift er også lavet som video-guide, der viser fremgangsmåden fra start til slut – find videoen lige HER eller under den skrevne opskrift.

Hækleopskrift

Først hækles hver af de to toppe, som derefter hækles sammen. Der hækles i spiral. Start med 2 lm (eller en magisk ring)

  • Omg 1: 8 fm i den første lm du lavede (eller i mr) (8)
  • Omg 2: 8 fm-udt (16)
  • Omg 3: *1 fm, 1 fm-udt* x8 (24)
  • Omg 4-6: fm hele vejen rundt (24)
  • Når du har hæklet én top skal du afslutte her ved blot at klippe garnet over og træk enden igennem. Lav nu endnu en top (omg 1-6), men klip ikke garnet over denne gang – du skal hæklede videre på den i næste omg.
  • Omg 7: Fortsæt med at hækle på den top du lige har lavet: fm hele vejen rundt, fortsæt nu med at hækle videre på den anden top (den første fm skal laves i den m der ligge lige efter der hvor du afsluttede): fm hele vejen rundt (48)
  • Omg 8: fm hele vejen rundy (48)
  • Omg 9: *10 fm, 1 fm-indt* x4 (44)
  • Omg 10: *9 fm, 1 fm-indt* x4 (40)
  • Omg 11: *8 fm, 1 fm-indt* x4 (36)
  • Omg 12: *7 fm, 1 fm-indt* x4 (32)
  • Omg 13: *6 fm, 1 fm-indt* x4 (28)
  • Omg 14: *5 fm, 1 fm-indt* x4 (24)
  • Hold pause her. Kom først en smule fyld i, og placer derefter øjnene der hvor du ønsker dem, og sæt dem fast med låsen på indersiden af hjertet. Kom evt. lidt mere fyld i inden du hækler videre. Kom mere fyld i efterhånden som hullet bliver mindre.
  • Omg 15: *4 fm, 1 fm-indt* x4 (20)
  • Omg 16: *3 fm, 1 fm-indt* x4 (16)
  • Omg 17: *2 fm, 1 fm-indt* x4 (12)
  • Omg 18: *1 fm, 1 fm-indt* x4 (8)
  • Omg 19: 4 fm-indt (4)
  • Afslut ved at klippe garnet og træk enden igennem. Træk nu enden igennem forreste maskeled på hver af de sidste 4 masker og stram til for at lukke hullet. Hæft/gem enden.
  • Sy nu en lille glad mund mellem øjnene.

Dit glade hjerte er nu færdigt!

Herunder kan du downloade hækleopskriften som pdf-fil.

Herunder kan du finde noget af Chenille 6 garnet – for at se alle farver, så klik her!