Niahs Glade Kaktus
Niahs Glade Kaktus er et sødt og begyndervenligt hækleprojekt, da det kun er meget basale masker der skal bruges.
Opskriften findes både i skrevet version og i som video hvor det hele vises fra start til slut – find videoen længere nede på siden.
Nederst på siden kan du downloade opskriften som pdf-fil.
Du skal bruge
Du kan finde alt hvad du skal bruge i hæklekittet til denne opskrift ved at klikke her.
- Garn, bomuld 8/4, mængderne der skal anvendes er ganske små og er derfor ikke angivet.
- Bamsefyld
- Plastik granulat (du kan også bruge noget andet tungt som sand eller småsten, eller helt undlade (så vil den dog have sværere ved at stå af sig selv)
- Nål
- Saks
- Hæklenål 2,0
-
Niahs Glade Kaktus, Hæklekit89,00 kr.
Du sparer
Introduktion
Kaktussen hækles således at de tre grønne dele til selve kaktussen hækles først, derefter hæklet jordet, som selve kaktussen syes fast på. Til sidst hækles potten, hvor jordet med kaktussen på bliver hækles fast undervejs.
Masker og forkortelser
- fm: fastmaske
- lm: luftmaske
- km: kædemaske
- mr: magisk ring
- bml: bagerste maskeled (det maskeled der vender væk fra dig selv/på vrangsiden)
Video
Opskriften er også lavet som video der viser hvordan kaktussen laves fra start til slut. Under videoen finder du opskriften i skrevet format.
Opskrift
Selve Kaktussen
Selve kaktussen består af tre dele; stor, mellem og lille del. Alle tre dele laves med samme fremgangsmåde, men blot i forskellige størrelser.
Alle delene hækles i rækker, hvor der vendes med 1 lm mellem hver række.
Stor del
Start med 25 lm.
Rk 1: Spring over første lm, lav 1 fm i hver m rækken ud (24)
Rk 2-24: Lav 1 lm til at vende med, spring lm over, lav 1 fm i bml i hver m rækken ud (24)
Afslutning: Lav 1 lm, vend arbejdet og fold stykket således maskerne fra første række ligger lige bag ved maskerne fra sidste række. Den første og sidste række hækles nu sammen med km hele vejen hen.
Sådan gør du: Stik først hæklenålen igennem den første m på den side hvor du afsluttede, stik derefter hæklenålen igennem den tilsvarende første m på den side hvor du startede, træk garnet igennem begge masker og lav en alm km. Se evt billedet til højre.
Mellem del
Start med 20 lm.
Rk 1: Spring over første lm, lav 1 fm i hver m rækken ud (19)
Rk 2-18: Lav 1 lm til at vende med, spring lm over, lav 1 fm i bml i hver m rækken ud (19)
Afslutning: Lav 1 lm, vend arbejdet og fold stykket således maskerne fra første række ligger lige bag ved maskerne fra sidste række. Den første og sidste række hækles nu sammen med km hele vejen hen.
Lille del
Start med 15 lm.
Rk 1: Spring over første lm, lav 1 fm i hver m rækken ud (14)
Rk 2-14: Lav 1 lm til at vende med, spring lm over, lav 1 fm i bml i hver m rækken ud (14)
Afslutning: Lav 1 lm, vend arbejdet og fold stykket således maskerne fra første række ligger lige bag ved maskerne fra sidste række. Den første og sidste række hækles nu sammen med km hele vejen hen.
Du skulle nu gerne have tre grønne rør. Nu skal den ene ende af hvert rør syes til så det lukkes. Dette gøres mens vrangsiden vender udad. Sy op og ned ved hver rille hele vejen rundt (brug evt enderne fra start og slut til dette) og stram godt til så hullet lukkes helt til. Vend dem nu om så retsiden vender udad.
Du er nu klar til at gå videre til jordet.
Jord
Denne del hækles udelukkende i farven mørk brun.
Der hækles i spiral. Start med en mr.
Omg 1: 6 fm i mr (6)
Omg 2: 2 fm i hver m hele vejen rundt (12)
Omg 3: *1 fm, 2 fm i samme m* x6 (18)
Omg 4: *2 fm, 2 fm i samme m* x6 (24)
Omg 5: *3 fm, 2 fm i samme m* x6 (30)
Omg 6: *4 fm, 2 fm i samme m* x6 (36)
Omg 7: *5 fm, 2 fm i samme m* x6 (42)
Omg 8: *6 fm, 2 fm i samme m* x6 (48)
Omg 9: *7 fm, 2 fm i samme m* x6 (54)
Afslut ved at lave en usynlig afslutning, og hæft enden.
Kaktus syes fast på jordet
Inden du går videre til potten, så skal alle tre dele af selve kaktussen syes fast på jordet. Start med at komme fyld i alle tre dele af selve kaktussen.
Når du syer kaktussen fast, så vær opmærksom på at holde alle maskerne fra sidste omg på jordet fri, da disse masker skal bruges senere til at hækle potten og jordet sammen.
Sy først den store del af kaktussen fast langs den åbne ende af røret, placer den ude ved kanten.
Sy derefter den mellem del fast op af den store del, sørg for at der er plads til den lille del også.
Sy derefter den lille del fast på jordet så den både står op ad den mellem og store del. De tre dele skulle nu gerne stå op ad hinanden så de nærmest danner et trekant.
Du kan evt sy de tre dele af kaktussen sammen et par cm over jordet for at holde dem lidt sammen, dette er dog ikke nødvendigt.
Potte
Potten hækles udelukkende i farven karamel brun, men du kan naturligvis lave potten lige præcis den farve du ønsker. Du kan også evt tilføje striber eller andre mønstre til potten.
Der hækles i spiral. Start med en mr.
Omg 1: 6 fm i mr (6)
Omg 2: 2 fm i hver m hele vejen rundt (12)
Omg 3: *1 fm, 2 fm i samme m* x6 (18)
Omg 4: *2 fm, 2 fm i samme m* x6 (24)
Omg 5: *3 fm, 2 fm i samme m* x6 (30)
Omg 6: *4 fm, 2 fm i samme m* x6 (36)
Omg 7: *5 fm, 2 fm i samme m* x6 (42)
Omg 8: *6 fm, 2 fm i samme m* x6 (48)
Omg 9: *7 fm, 2 fm i samme m* x6 (54)
Omg 10-23: fm omgangen ud (54) – svarende til 14 omgange (du kan evt lave flere eller færre omgange hvis du vil have en højere eller lavere potte)
Kom plastik granulat (eller andet tungt) i bunden af potten, og fyld resten op med almindeligt bamsefyld.
Omg 24: Nu skal jordet og potten hækles sammen. Læg jordstykket med kaktussen på potten, og hækl nu de to dele sammen med fm hele vejen rundt (54) – kom evt ekstra fyld i undervejs hvis det er nødvendigt.
Sådan gør du: Stik først hæklenålen igennem næste m på potten, og derefter igennem næste m på jordet (det er lige meget hvor på jordstykket du starter), slå garn om nålen og træk det igennem begge masker og lav en alm fm.
Omg 25: fm omgangen ud (54)
Omg 26: km omgangen ud, lav gerne maskerne lidt stramme (54)
Afslut ved at lave en usynlig afslutning.
Du kan nu sy et lille sødt ansigt på potten, lave andre fine detaljer på potten, eller lade den være som den er. Du kan også evt pynte selve kaktussen med en fin lille blomst – der er mange muligheder for at gøre din kaktus unik.
Din kaktus er nu færdig!
Tryk her for downloade hækleopskriften som pdf-fil.